|
Vedtægter
for Kulturelt Samråd i Thisted Kommune.
(KST) §1: Samrådets navn er Kulturelt Samråd i
Thisted Kommune. §2: Samrådets formål er at bidrage til at skabe
et aktivt og godt kulturliv ved at være paraplyorganisation for
kulturelle foreninger og institutioner i Thisted Kommune. Formålet
omfatter bl. a.: -
at være medlemmernes talerør over for kommunen, -
at synliggøre medlemmernes aktiviteter, -
at være koordinerende inden for det kulturelle område, -
at rådgive og støtte medlemmerne. Medlemmerne afgiver ikke nogen form for suverænitet
eller integritet som følge af medlemskabet. Bestyrelsen udarbejder
hvert år en handlingsplan, der forelægges til godkendelse på det
ordinære repræsentantskabsmøde. §3: Samrådets økonomi hviler på medlemskontingenter, tilskud fra Thisted Kommune samt andre indtægter. Intet medlem hæfter personligt for Samrådets
forpligtelser. §4: I Samrådet optages foreninger og
institutioner, som
formidler folkelige, kulturelle aktiviteter inden for
Thisted Kommunes geografiske område, og som kan tilslutte sig
samrådets formål og vedtægter. Afslår bestyrelsen en anmodning om
medlemskab, kan afslaget indbringes for det førstkommende repræsentantskabsmøde,
som træffer den endelige afgørelse. §5: For medlemskab betaler den enkelte forening
et kontingent, fastsat af repræsentantskabet. Kontingent- og regnskabsåret
er kalenderåret. §6: Samrådets øverste myndighed er repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af 2 medlemmer fra hver
medlemsforening eller- institution, og hver repræsentant har én
stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle afstemninger skal være
skriftlige, hvis blot 4 fremmødte kræver det. §7: Samrådets bestyrelse består af 5 medlemmer,
valgt af repræsentantskabet. Bestyrelsen konstituerer sig selv med
formand, næstformand, kasserer, sekretær og projektkoordinator.
Herudover kan bestyrelsen vælge at tilknytte et eksternt medlem, som
dog ikke har stemmeret. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3
medlemmer, herunder formand eller næstformand, er til stede. Ved
stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes
ved fuldmagt. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således
at der i lige år afgår 2 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer. Samrådet tegnes af formanden og et andet
bestyrelsesmedlem. Repræsentantskabsmødet kan beslutte, at
bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden for §8: Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes
hvert år inden udgangen af marts måned. Indkaldelse med kommenteret dagsorden udsendes med
brev til alle medlemsforeninger og- institutioner senest 3 uger før mødet
sammen med handlingsplanen for det kommende år. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: 1)
Valg af dirigent og 2 stemmetællere. 2)
Formandens beretning. 3)
Fremlæggelse af handlingsplanen for det kommende år til
godkendelse. 4)
Kasserer forelægger det reviderede regnskab til godkendelse. 5)
Fastsættelse af kontingent for det følgende kalenderår. 6)
Behandling af indkomne forslag. 7)
Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8)
Valg af suppleant til bestyrelsen.
9)
Valg af 2 revisorer. 10)
Valg af revisorsuppleant 11)
Eventuelt. Forslag, som ønskes behandlet på det ordinære
repræsentantskabsmøde, skal være formanden i hænde senest 14 dage før
mødet. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal
afholdes, når mindst 10 medlemmer forlanger det og samtidigt angiver
det eller de emner, der ønskes behandlet. Mødet, der indkaldes med
samme varsel som det ordinære repræsentantskabsmøde, skal afholdes
inden 4 uger efter begæringens modtagelse. §9: Ændringer af vedtægterne
kan besluttes på et repræsentantskabsmøde, hvor mindst halvdelen af
medlemsforeningerne er repræsenteret, når mindst 2/3 af de fremmødte
repræsentanter stemmer for forslaget. Opnår et forslag tilslutning fra
mindst 2/3 af de fremmødte repræsentanter, men under halvdelen af
medlemsforeningerne er repræsenteret, kan forslaget vedtages på et nyt
repræsentantskabsmøde , der afholdes inden 4 uger, såfremt 2/3 af de
dér fremmødte repræsentanter, uanset antallet af repræsenterede
medlemsforeninger, stemmer for forslaget. Eventuelle midler, der er til stede ved samrådets
ophævelse, uddeles til kulturelle formål efter repræsentantmødets
bestemmelse. Således
vedtaget på det ordinære
|